Easter Tryouts

20/3-2017 skrevet af Brian Baagøe Andersen

Så kom tiden endelig hvor der endnu en gang spilles amerikansk fodboldkamp i Odense! 

Der er lagt op til en helt fantastisk dag hos Odense´s nye fusionsklub Odense Badgers.


Dagen starter kl. 11.00 med Easter Tryouts, som er muligheden for at dig og dine venner kan prøve kræfter med amerikansk fodbold. Der vil blive undervist i tacklinger, vigtige pointers omkring spillet og naturligvis kastet en masse bolde. Tryouts er åbent for alle aldersgrupper dog skal man minimum være fyldt 8. Senior og junior deles naturligvis op hver for sig. Det eneste du skal gøre er at medbringe praktisk udendørstøj og så anbefales det at man medbringer et sæt fodboldstøvler. 


Kl. 13.00 åbnes der op for tailgating.

Tailgating er som en opvarmning til seniorkampen. Der vil være nogle små ´udfordringer´ eller lege som man har mulighed for at prøve af. Der vil naturligvis også være åben for at købe pølser, sodavand og øl i pølsevognen. 


Kl. 14.00 sparkes årets første senior tackle-kamp i gang. I år spiller Odense Badgers i kvalifikationsligaen hvilket er Danmarks næstbedste række, så konkurrencen er hård. Odense Badgers møder i sæsonåbningskampen Esbjerg Hurricanes. 

Esbjerg blev sidste år nr. 4 i Kvalifikationsligaen, så der er lagt op til et brag af en kamp. 


Kom og støt op om dit lokale amerikanske fodboldhold, og oplev stemningen! 


Der er GRATIS INDGANG!