Odense Badgers indgår aftale med Rosengårdcentret

21-04-2018 skrevet af Brian Andersen

Rosengårdcentret ny sponsor i Odense Badgers

Vi kunne i dag bringe en fantastisk nyhed om at vi netop havde indgået et sponsor-samarbejde med Rosengårdcentret Odense. Med aftalen tilføjer Odense Badgers sig endnu en stor og profileret samarbejdspartner, som uden tvivl styrker vores produkt.

”Vi er utrolig glade for at kunne tiltrække så store spillere på markedet, og det er uden tvivl et samarbejde som begge parter kommer til at drage fordel af. Vi har en stærk vision i sponsorteamet om at skabe et godt produkt for vores sponsorer, hvilket nu begynder at bærer frugt.” – Udtaler Brian Andersen, bestyrelsesmedlem hos Odense Badgers.

"Dette er for alvor muligheden for at slå vores navn fast i Odense. Det er starten på noget stort og det er fantastisk at se opbakningen" - tilføjer bestyrelsesmedlem Frederik Vindeløv.

Ønsker du også at høre mere om sponsering i Odense Badgers, så kontakt Sponsoransvarlig Brian Andersen på marketing@badgers.dk