Rookieday 2020

4/1-2020 skrevet af Brian Baagøe Andersen

Igen i år afholder Odense Badgers vanen tro, rookieday i forbindelse med Superbowl. 

Der er en helt gratis mulighed for at komme ud og prøve kræfter med amerikansk fodbold for alle køn og aldre. I modsætning af de sidste 2 år hvor vi har fordelt det på både lørdag og søndag, har vi i år samlet det hele om søndagen. Dette betyder at tidsplanen er således:

Ungdom 10-14 år - kl. 11.00-14.00

Ungdom 15-19 år - kl. 13.30-16.30

Senior +19 år - kl. 13.30-16.30

Vi byder indenfor til et fantastisk arrangement hvor man inden nattens store finale, kan prøve hvordan det selv er at løbe rundt med udstyr og forsøge sig at gribe eller sparke en football. Der vil naturligvis også blive instrueret i gode tacklinger. 

Så tag din ven, kollega, klassekammerat, veninde, kæreste, kone eller bare en som man har lyst til at give en god skuldertackling, og mød op til en super fed dag hos Odense Badgers BGIF. 

Der vil være varm kaffe og en masse fagligt personale til at forpleje jer eller eventuelle forældre, værger eller andre som blot er med på en kigger. 

Sørg for at medbringe - Praktiske sko (Fodboldstøvler kan anbefales) og praktisk tøj som må blive beskidt. Resten klarer vi!

Vi glæder os rigtig meget til at se jer.

På gensyn den 2. Februar på Falen 95!