Pregame interview med U19 HC Nikolas Gylling

5/8-2020 skrevet af Per Böhm

  • Alle football hold i danmark har været ramt af coronavirus, eller det har haft en indvirkning på den måde vores football år har forløbet. Hvordan har U19 holdet håndteret denne virus?

-Vi har fra trænerne side prøvet at lade det påvirke vores træninger og spillere mindst muligt, selvfølgelig har vi nogle retningslinjer som vi følger men udover det så har træningerne ikke ændret sig særlig meget i sin struktur. Med det sagt blev vi lidt nød til at trykke på reset knappen da vi startede op igen i Maj, for selvom vi havde nogle zoom møder under corona så ryger timingen og nogle interne regler blev glemt.



  • Føler i jer klar til den kommende kamp?

-Det gør vi, tempoet og intensiteten til træningerne er blevet skruet ekstra op og så er det næppe motivation vi mangler når det netop er Razorbacks vi skal spille mod.


  • Hvad ønsker du at se i kampen?

-At vi spiller kamp på samme måde som vi træner. På offense at vi spiller som et hold og afslutter hvert eneste spil. På defense at vi spiller aggressivt, spiller fysisk og altid er 9 omkring bolden.


  • Hvad forventer du dig af året(som jo desværre er ret kort rent football mæssigt)?

-Jeg forventer at vi spiller hver eneste kamp som en playoff kamp, vi skal give os alt hvad vi har hver eneste kamp og så må vi se hvad der sker.


  • Hvordan ser U19 holdet ud?

-Vi ser skarpe ud, tror ikke der er nogen tvivl om vi står med et rigtig godt hold i år. Sidste år stod vi med 13 rookies, nu har de fået en del mere erfaring og siden da har vi også fået en 5 playmakers mere til holdet.


  • Har I nogle nøglespillere, som vi skal holde ekstra øje med?

-Carl vores OL/DL er helt sikkert en at holde øje med, han spiller virkelig fysisk og rammer som et tog hver gang.

Laurits som spiller WR/DB er en sikker en playmaker som nok kommer til at lade lyd undervejs i kampen.



  • Hvad ved du om din modstander?

-At de altid er et virkelig godt coached hold som kommer ind med en klar mentalitet og mål for at vinde den her kamp og de kommer helt sikkert til at være klar fra første fløjt.




  • Hvem vinder kampen?

-Forhåbentlig gør vi, hvis vi spiller på det niveau som vi har trænet over de sidste par uger er jeg slet ikke i tvivl men alt kan jo ske.