Postgame interview med U19 HC Nikolas Gylling

11-08-2020 skrevet af Per Böhm

Odense Badgers vs. Triangle Razorbacks

Var tempoet og intensiteten hvor den skulle være?

Intensiteten var der helt sikkert, vi hustlede til bolden. Vores tempo på offense var lidt langsomt på enkelte og blev “nødt” til at tage et par timeouts for at undgå penalties så det er noget vi helt sikkert skal arbejde videre med de næste par uger. 

Spillede I kampen på samme måde som I træner, som var jeres mål?

Det syntes jeg, jeg er virkelig glad for at vores spillere spillede kampen især når man tager i betragtning både den høje temperatur og at det var årets første kamp.

Hvordan præsterede dine rookies og playmakers?

De gjorde det virkelig godt, de fik lavet spil både på den offensive og defensive side af bolden og mere kan man jo ikke rigtig bede om. 

Hvordan klarede Carl og Lauritz sig?

Carl havde en virkelig god dag, han dominerede sit matchup på den offensive linje og fik lavet en masse huller og gode blokeringer for vores RBs.

Laurits fik en noget mere stille dag, han satte nogle virkelig gode blokeringer på ydersiden men fik ikke så meget bolden i hånden bl.a. fordi vi havde så stor success med at løbe bolden. Men han kommer til at bounce tilbage i de andre kampe.   

Var Razor så gode som du havde forudset?

Det var de, de er et godt coached fodboldhold. De har en masse nye spillere og coaches og de levere en rigtig god anden halvleg som de også vinder 8-6.    

I 2 halvleg scorede I “kun” 6 point. Var det varmen, eller havde Razor luret jer?

Varmen gjorde helt sikkert sit i kampen men vi fik lidt skader undervejs og ville gerne være helt sikre med dem og så spillede Razors defence en rigtig flot anden halvleg som virkelig gjorde det svært at score flere point på dem.