En spiller, man ikke løber lige ind i

04-08-2025 skrevet af Per Böhm

Han udstråler råstyrke. Den slags, man forbinder med myrer – små skabninger, der kan bære op til 50 gange deres egen vægt. Og selvom Mathias Roll Hummelmose er alt andet end lille, er det netop styrken, der springer i øjnene.

I træningstrøjen fra sit nye hold, Nordic Storm, ser det nærmest ud, som om han allerede har skulderbeskytterne på. Den brede figur, den solide fremtoning – det hele emmer af fysisk dominans.

Hvis man bad en tilfældig dansker forestille sig en amerikansk fodboldspiller, ville det næppe være helt ved siden af, hvis billedet lignede netop Hummelmose. For selv om sporten rummer spillere i alle former og størrelser, er der noget klassisk over hans bygning: kraftfuld, kompakt og klar til kamp.

Og det er måske heller ikke så underligt, hvis man instinktivt ville undgå at løbe ind i ham – medmindre man selv er iklædt lige så meget beskyttelsesudstyr og vejer omtrent det samme. Mathias Roll Hummelmose ligner kort sagt den type spiller, der ikke bare tager plads på banen – han er banen.

Læs den oprindelige artikkel her